65 eksperter inden for energisektoren, en konstant summen af samtaler i de usædvanlige omgivelser i en yurt: Et kig ind i Entos kundekonference

Der findes konferencelokaler, og så var der dette: en yurt, omgivet af en have, med en kat, der snoede sig mellem stolbenene, og høns, der klukkede et sted lige uden for døren. Det var ikke ligefrem den ramme, man ville forvente til et møde for fagfolk inden for energistyring, og det var netop pointen.

Halvtreds kunder fra Danmark til Italien fandt vej til det utraditionelle mødested for Entos årlige kundekonference, og lige fra dørene åbnede, var der en livlig stemning, som man ikke kan fremtvinge. Samtalerne gik i gang tidligt og fortsatte uafbrudt.

Det var netop meningen. I stedet for at betragte netværk som en slags fyld mellem sessionerne, byggede topmødet sin identitet op omkring netværk. Selve yurtens runde, åbne form syntes at tilskynde til bevægelse: Der var ingen bagerste rækker at gemme sig i, ingen hyggelige hjørner at forsvinde hen i. Folk bevægede sig rundt, blandede sig med hinanden og stødte hele dagen igennem ind i hinanden igen og igen.

Men topmødet handlede ikke kun om netværk. Vi fik lejlighed til at møde nogle inspirerende talere, og én ting stod klart: Teknologien udvikler sig hurtigt, men tilpasningen følger ikke med.

Enrico Ferri, EssilorLuxottica: Udfordringen ligger ikke længere i at finde affaldet

Enrico indledte med at tale om den skala, han arbejder på. EssilorLuxottica driver 20.000 butikker verden over og forbruger mere energi end 145.000 husstande.

Hans team havde allerede bevist pointen i et lille pilotprojekt: 100 % af de butikker, de undersøgte, forbrugte energi om natten, selvom butikkerne var lukkede. Belysning, LED-vægge, skiltning og HVAC-anlæg kørte lydløst hele natten. Men det pilotprojekt var baseret på fysisk bimålere er i hver enkelt butik. Det tog et år at installere instrumenterne i otte bygninger, og på porteføljeniveau betød hardwareomkostningerne, at forretningsmodellen aldrig gik op.

Det, der ændrede sig med Ento, var inddataene. Ingen ny hardware, blot de eksisterende måledata, suppleret med en analyse udført af AI. 236 butikker blev kortlagt på to uger, og der blev identificeret over 1 GWh energispild. Han fremviste to italienske butikker, der fik nye tidsstyringsregler og reducerede forbruget med henholdsvis 19 % og 20 % i forhold til året før. Platformen er nu implementeret i over 500 butikker med et kvantificeret besparelsespotentiale på mere end 400.000 euro.

Nu hvor forretningsmodellen har vist sig at holde, fokuserer Enrico på at udvide løsningen ved hjælp af eksisterende forbrugsmålere i stedet for at installere ny hardware, samt på et sværere problem: »Udfordringen er ikke længere at installere målere, men at identificere spild. Udfordringen består i at fjerne organisatoriske hindringer, så vi kan handle i stor skala.«

Han afsluttede med at fortælle, hvor han først havde hørt ideen: »Husk at slukke lyset, før du går,« som hans bedstemor plejede at sige. Det er netop det, han og hans team nu får lov til at gøre – med et forbrug, der er 145.000 gange højere.

Signe Biering: Hvordan man leder mennesker uden ledelsesmæssig magt

Signe tog tråden op med emnet organisatorisk friktion. Som ledelsesrådgiver og tidligere diplomat holdt Signe et foredrag, der egentlig handlede om, hvad der skal til for at kæmpe de kampe, som forandring kræver. Så hvordan leder man, uden nødvendigvis at have ledelsesmæssig magt eller autoritet over større teams og kolleger? Man kan se problemet på et dashboard, men den person, der skal handle, rapporterer ikke til en, og har måske andre prioriteter end en selv.

Hendes tilgang var baseret på psykologisk mod. Identificer de problemer, der i al stilhed hindrer fremskridt, og find derefter ud af, hvad »ingen reaktion« egentlig betyder: enten kan de handle, men vælger ikke at prioritere det, eller også kan de ikke omsætte din anmodning til konkret handling, eller også har organisationen slet ingen vej fra indsigt til handling. Forskellige problemer kræver forskellige løsninger.

Hun afbrød mødet tre gange for at afholde fem minutters workshops, hvor hun stillede spørgsmålet til forsamlingen: Hvad er det, der lige nu står i vejen for jer, og hvad har rent faktisk virket? De nævnte problemer var påfaldende ens på tværs af detail-, investerings- og offentlige porteføljer, og det samme gjaldt løsningerne.

Hendes tjekliste for en anmodning, der rent faktisk fører til fremskridt: enkel, meningsfuld, social og rettidig. Kan de se, hvad de skal gøre? Har det forbindelse til deres arbejde? Er deres ekspertise og netværk en del af løsningen? Og er anmodningen klar og fremsat på det rette tidspunkt?

At formulere anmodninger konkret og rettidigt, samtidig med at man skaber (social) kontakt med kolleger, er en anbefalet regel for energiledere. Sammenlign med den besked, der bliver ignoreret:

med de samme data, der er konkretiseret, aktuelle og sat i en social sammenhæng:

De samme data. Meget forskellige chancer for at få et svar.

Sine Kallestrup Sørensen, Newsec: Energibesparelser øger ejendomsværdien

Mens Signes oplæg handlede om at sætte handlingen i gang, handlede Sines oplæg om, hvad den handling er værd, når den først er gennemført. Hun bragte investorperspektivet ind. Hos Newsec fungerer energistyringen som en kontinuerlig cyklus: certificeringen fastlægger strategien, benchmark-målinger fastlægger det langsigtede budget, de forventede besparelser fra hvert projekt indlæses i Ento, så resultaterne verificeres i stedet for blot at blive antaget, og den daglige overvågning danner grundlag for den næste runde. Tænk: planlægning, handling, dokumentation, værdi, gentag.

Ejendomsmarkedet, som er verdens største finansielle aktivklasse, har brug for energibesparelser for at forbedre investorernes afkast og virkelig få hjulene til at dreje.

Med udgangspunkt i Dades, en af Newsecs største kunder, viste hun, hvad det samlet set betyder. Over 200 projekter, hvor 28 % af » Energimærker « (energimærker) hidtil er blevet forbedret på bygningsniveau, svarende til en årlig besparelse på omkring 4.000 MWh og 700 ton CO₂.

Da Newsecs kunder er investorer, kommer besparelserne lejere til gode. Derfor føres serviceydelser og omkostninger på lejersiden af regnskabet. Dokumenterede forbedringer danner grundlag for forbedringsbaserede huslejestigninger, hvilket øger nett huslejen og ejendomsværdien.

Tilpasningen til EU’s taksonomi er blevet stadig vigtigere. Diskussionen drejede sig her om to emner:

1. For grønne aktiver (de øverste 15 %, der typisk betegnes som »A-rated« energimærke) bliver obligationerne billigere fremover.
2. Brune aktiver (energimærke G og lavere) er bygninger, der ikke er i overensstemmelse med taksonomien. Disse er sværere at finansiere og derfor mere risikable at købe.

En af de vigtigste konklusioner fra de efterfølgende drøftelser var, hvordan »brune« aktiver kan blive til »strandede« aktiver, hvilket udgør en langt større risiko end den præmie, som »grønne« aktiver repræsenterer. Hvis der er én ting, som institutionelle investorer ikke bryder sig om, så er det risiko.

Henrik Brink, Ento: energistyring i den agentbaserede AI-æra

Newsecs loop fungerer kun, fordi der er mennesker, der driver den, og derfor var Henriks afsluttende spørgsmål det helt rigtige at slutte med. Han påpegede, hvor hurtigt tingene udvikler sig. Inden for programmering er vi på cirka to år gået fra, at mennesker skrev 100 % af koden, til næsten 0 %. Den samme skift i handlekraft er på vej for softwarebrugere, også inden for energistyring.

For ENTO betyder det, at vi i stedet for et foruddefineret kontrolpanel med et sæt værktøjer, man kan interagere med, bevæger os i retning af en mere tilpasselig brugergrænseflade og et højere niveau af brugerindflydelse.

Hvad nu, hvis dit energistyringssystem allerede kendte de konkrete og relevante regler? Og analyserede, hvordan du kunne handle for at nå organisationens mål (uanset om du er en global detailhandler, investor eller ejer af en offentlig bygning). Hvad nu, hvis vi havde en langt dybere forståelse af de bygninger, vi analyserer – hvor præcist kunne vi så målrette indsatsen mod problemerne, stadig udelukkende på baggrund af data fra hovedmåleren?

Agentbaserede arbejdsgange følger det naturlige sprog i langt højere grad, end vi er vant til. Tænk på noget i stil med: »Analyser alarmen om » baseload « for Supermarked 9 og send mig en oversigt på én side.« Men også kvartalsgennemgange, kontrol af forbruget på lukkedage og tilpassede rapporter – alt sammen klaret på få minutter og i naturligt sprog i stedet for at skulle interagere med et foruddefineret sæt funktioner.

Hvilket rejser det oplagte spørgsmål: Hvis kunstig intelligens kan alt det, hvad er menneskers rolle så? Henriks svar var den tone, dagen sluttede på. Inspiration og samarbejde. At have overbevisninger og meninger. At vælge, hvad man vil gøre. At drive projekter fremad. At have smag og vide, om noget er gjort rigtigt. At træffe og stå inde for beslutninger.

Eller sagt på en anden måde: det, som alle talere allerede havde sagt med deres egne ord: Teknologien analyserer dataene. Det er menneskerne, der beslutter, om der skal ske noget videre.

Det er dér, hvor energiovervågning bliver til energistyring.

Hvad tager vi med hjem?

Der er noget ved at bytte online-møder i kontorer med hvide vægge og lysstofrør ud med vægge af lærred og et naturligt miljø, der får folk til at slappe af. Deltagerne sammenlignede deres tilgange til problemer, som de alle havde kæmpet med i stilhed på egen hånd, og opdagede – som det så ofte sker, når man samler de rigtige mennesker i et rum – at de ikke var så alene i deres arbejde, som de havde troet.

I sidste ende blev værdien skabt gennem samtalerne mellem deltagerne, gennem vores oplægsholderes ekspertviden og bidrag, og et af de vigtigste takeaways var:

Det sværeste er ikke længere at finde affaldet. Det sværeste er at få nogen til at gøre noget ved det.