Bygninger og ejendomme står for en betydelig andel af det samlede energiforbrug – og en stor del af det er spild. I takt med at både klima- og energikrise presser driftsøkonomien, er der brug for at gentænke, hvordan vi bruger data til at træffe beslutninger om bygningsdrift. Ikke ud fra mavefornemmelser, men ud fra fakta.

‍

Data- og faktabaserede beslutninger har været et fokusområde i mange brancher i flere år - og i stigende grad også inden for bygningsadministration. Men selv om det ved første øjekast kan lyde komplekst at implementere, er det overordnede budskab relativt enkelt:

Bygningernes hidtil minimalt anvendte data holder nøglen til fremtiden, og når AI orkestrerer samspillet mellem systemer og aktører, transformeres information til besparelser. Et vinderscenarie både i det økonomiske og det miljømæssige regnestykke.

Hvor man tidligere har arbejdet med energioptimering ud fra manuelle aflæsninger, skøn og standardindstillinger, muliggør AI i dag løbende analyse og automatiske justeringer. Ved at koble datakilder fra eksisterende tekniske systemer, som elmålere, varme- og ventilationssystemer, vejrdata og åbningstider, kan AI identificere mønstre, afvigelser og energisyndere, som mennesker overser, og reagere i realtid.

‍

Når data bliver synlige og brugbare, bliver spild ikke bare et teknisk problem – det bliver konkret og økonomisk.
Malte Frederiksen, Ento

‍

Ifølge Malte Frederiksen, medstifter af den danske tech-virksomhed Ento.ai, er potentialet enormt: “Kernen i vores løsning er en AI-drevet energiplatform, der identificerer energispild og optimeringsmuligheder uden behov for ny hardware. Vi har f.eks. set, at ventilationsanlæg er en stor synder: der spildes ekstremt meget energi ved at ventilere udover det reelle behov.”

Et andet konkret eksempel kommer fra en analyse på tværs af 80 bankfilialer, hvor op til 20 pct. af elforbruget fandt sted om natten, uden nogen funktionel begrundelse. Når sådanne mønstre bliver synlige, bliver det lettere at tage beslutninger, der faktisk reducerer forbruget – uden at gå på kompromis med komfort eller funktionalitet inde i bygningen.

‍

Branchen begynder at rykke

AI-baserede løsninger vinder frem, ikke kun blandt teknologivirksomheder, men også blandt ejendomsejere og facility management-organisationer, som anerkender fordelene ved en mere datadrevet tilgang.

Der bliver i stigende grad investeret i digital drift og automatiseret styring. Og både teknologileverandører og forskningsmiljøer arbejder på at optimere performance og sikre bedre ESG-rapportering.

Opsummeret handler det ikke længere kun om at reducere kilowatt-timer, men om at skabe langsigtet værdi. Hvor ESG-rapportering tidligere har fokuseret på intentioner og politikker, giver AI nu mulighed for at måle den faktiske impact. Og når effekten kan dokumenteres med valide data, øger det generelt både troværdighed og evne til at prioritere rigtigt.

Men selvom teknologien til energioptimering er tilgængelig og allerede bliver brugt flere steder, er der plads til forbedring. Mange bygninger har de tekniske systemer, der skal til – vi har til gode at se, at tilgængelige data bruges aktivt. Systemerne skal kobles sammen, og beslutninger ikke træffes uden helhedsbillede.

“Det er ikke mere teknik, vi mangler – det er bedre brug af det, vi allerede har. Når data bliver synlige og brugbare, bliver spild ikke bare et teknisk problem – det bliver konkret og økonomisk,” fortæller Malte Frederiksen fra Ento.ai.

Anders Holm Jørgensen, stifter af teknologivirksomheden proprty.ai, stemmer i: ”Bygningsejere drukner i information, men får sjældent omsat valide og opdaterede data til handling. Med proprty.ai bruger vi AI til at samle viden om tilstand, vedligeholdsbehov og energiforbrug i ét datagrundlag. Det giver driften et faktabaseret grundlag for beslutninger og skaber mindre spild, sundere ejendomme og dokumenteret CO₂-reduktion, fra den enkelte bygning til hele porteføljer.”

‍

Fra pilotprojekter til ny normal

Selvom teknologien er tilgængelig, er den langt fra fuldt implementeret. Mange bygninger har stadig systemer, der ikke taler sammen, eller data, der ikke anvendes aktivt. Derfor bliver næste skridt for bygge- og ejendomsbranchen at gøre AI-baseret drift til reglen – ikke undtagelsen.

Det kræver samarbejde på tværs af ejere, driftsorganisationer, rådgivere og teknologivirksomheder. Men gevinsterne – i form af lavere energiforbrug, bedre indeklima, bedre beslutningsgrundlag og dokumenteret bæredygtighed – er for store til at ignorere. AI er ikke en magisk løsning, men et værktøj, der – brugt rigtigt – kan ændre den måde, vi forstår og driver bygninger på.

‍

Artiklen blev oprindeligt udgivet på businessinsights.dk

‍